Ultimativ performance på alle projekter

sprøjtespartel
Vælg mellem en kraftfuld elmotor på 400V eller en benzindrevet Honda GX270i med elektronisk starter, gas og choker.
Hydraulisk power enhed yder op til 250 bar og 12 liter i minuttet.
Nem udskiftelig farvesektion, i tilfælde af nedbrud.
Robust opbygget i 2 mm. rustfri stål, der kan indeholde 195 liter spartelmasse. Designet med lige flader, så den er nem at rengøre.
100% tæt tilslutning. Forhindrer falsk luft og effekttab.
2-delt låg, der sikrer nem påfyldning midt i karret.
Fås med op til 65 meter flexibel slange med to stålindlæg, der gør den så robust at den kan holde til at blive kørt over af en lastbil.
Specialudviklet tromle, bygget til skandinavisk spartelmasse og til at holde det rigtige flow – selv i højderne.

Få bygget din helt egen Sprøjtespartel.dk trailer

Det er ikke plug n’ play at lave et spartelanlæg der kører perfekt med alle typer spartelmasse, og slet ikke hvis man vil pumpe det op på 12 sal.
Men med vores løsninger kan du gøre det! Vi designer og udvikler selv vores udstyr.
Hos Sprøjtespartel.dk har vi kun ét fokusområde, og det er udvikling og optimering af vores mobile sprøjtespartelløsninger – det er malerens idéer og input der dagligt kommer igennem vores udviklingshold, og vi optimerer hver eneste dag for at være længder foran det næstbedste produkt man kan få på markedet.

Traileren

Vores standard sparteltrailer er en Variant cargotrailer med påløbsbremse, som man bl.a. kender fra Freetrailer udlejning.

Vores er dog bygget 40 cm højere, så man har en behagelig arbejdshøjde på 185 cm. indeni. Den oprindelige totalvægt er 1100 kg., men vi har nedvejet den til en totalvægt på 750 kg., så alle må trække traileren – uanset alder og køretøj.

Nyttelasten er 390 kg. det betyder at man ikke må transportere spartelmassen inde i traileren da vægten ellers bliver for høj. Der er dog mulighed for at have min. en 1/2 palle spartelmasse opbevaret inde i traileren når der ikke køres med denne.

Vi kan bygge løsningerne individuelt efter behov. Vi kan tilbyde at bygge vores udstyr ind i hvilken som helst trailer, og en mover kan vi også montere – så er der fjernbetjening til når den skal manøvres rundt på byggepladsen.

Ønsker du en spartelvarevogn, så kan vi også bygge den til dig. Vi har bygget et setup til en Renault Master L2H2, men hos Sprøjtespartel.dk er det kun fantasien der sætter grænser.

Spartelanlægget

Sprøjtespartelanlægget som er monteret i sparteltraileren, er Wagners kraftigste på markedet. Det er det hydrauliske sprøjtespartelanlæg, HC 970 som kan yde op til 12 ltr. spartelmasse i minuttet.

Dog har vi moderniseret det med flere fede funktioner som gør at det yder maksimalt uden at overbelaste sine sliddele. Vi har trimmet sprøjten for unødvendige dele og tilkoblinger, og fastmonteret den på spartelkarret – det har reduceret pumpeslagene med 35%. Derudover har vi tilført en olie køler samt en switch der afbryder anlægget hvis det arbejder uregelmæssigt i forbindelse med fejlbrug, fremmedlegemer i sprøjten og lignende.

Vi har også gjort betjeningen af sprøjtespartelanlægget fra Wagner, så nemt som overhovedet muligt. Der er opsat en grafik i sparteltraileren, med en udførlig vejledning i hvordan man betjener og påfylder sprøjtespartelanlægget.

Derudover har vi lavet selvhjælps videoer på Youtube, som vi henviser til hvis I har behov for nem hjælp ude på arbejdspladserne.

Moteren

Vi leverer vores spartelløsninger som standard, med en elektrisk motor som bruger 400V og 16amp. Denne motor er også moderniseret med en fasefølger, som nemt indikerer om strømmen på byggepladsen er tilsluttet korrekt for at motoren fungerer rigtigt.

Vi kan også bygge sparteltraileren som en benzindrevet løsning. I stedet for en elmotor, så leverer vi den med en Honda GX270i med semiautomatisk choker, automatisk gasjustering som sænker motoren til tomgang når sprøjten ikke bruges, og elstarter. Denne løsning er meget benzinbesparende og bruger ca. 5 liter benzin på 10 timers arbejde.

Det er vores mest populære udgave, fordi den er så fleksibel på samtlige byggepladser, og som er fuldstændig uafhængig af om byggestrøm og andet fungerer.

Karret

Der er plads til intet mindre end 195 liter spartelmasse nede i karret, det rækker typisk til et hus på 110 kvm! Vi har bygget det i de stærkeste materialer, 3 mm. bejdset rustfri stål – og med et design der gør påfyldningen nem, midt i karret og rengøringen endnu nemmere pga. den stor åbning der kan opnås via det 2 delte låg.

Pressevalsen sikrer en hurtig, nem og fuldstændig tømning af spartelposerne, så der ikke går noget materiale til spilde.

Slangetromlen

Med vores slangetromle kan du uden problemer have op til 85 meter slange på rullen. Ingen anden spartelsprøjte på markedet er bygget til at kunne have så lange sprøjteslanger på.

Også her er kvaliteten i top, materialet er bejdset rustfri stål. Slangetromlen er bygget med en stålkerne som gør den stærk nok til at have alle 85 meter rullet omkring tromlen, inkl. spartelmasse – uden at lejer eller konstruktionen tager skade.

Samtidig er udboringerne nøje dimensioneret, for at flowet i spartelmassen kan være kontinuerligt således at den power vi ønsker i sprøjtepistolen, stadig er intakt selvom du pumper det helt op til 12 etage.

Sprøjteslangen

Er en højtryksslange som også bruges i hydraulikindustrien. Den er fleksibelt og nem at håndtere, den har et eksplosionstryk på 1000 bar, og indeholder 2 stålindlæg som gør den så stærk at den kan køres over med en lastbil uden at tage skade.

For enden af denne sidder der 5 meter ultratynd aflastningsslange, som gør det nemt at arbejde i mange timer uden at man får ømme håndled.

Billig service

Når du køber en sprøjtesparteltrailer, så får du mulighed for at tegne en serviceaftale de første 5 år. Den er egentlig ret uhørt, for den dækker alle tænkelige komponenter indeni traileren (sprøjtedyser undtaget)!

Uanset om det er pakningerne der bliver slidt, om det er brugerfejl der er årsag til nedbrud, om det er mekaniske, hydrauliske eller el fejl der opstår. Om valsen knækker eller om sprøjtepistolen går i stykker – så er du 100% dækket for disse omkostninger for kun 1.499,- ekskl. moms pr. måned.

Retningslinjer for kørsel med trailer

Hvilke krav du skal opfylde for at køre med en trailer spændt efter din bil?
Og hvad du må læsse på traileren?

Krav til bilen

På din bils registreringsattest kan du finde oplysning om, hvor meget vægt du må have på traileren, når du spænder den efter bilen. Det er den oplyste maksimale vægt på bilens registreringsattest – og ikke på trailerens registreringsattest – der er afgørende, da det er vigtigt, at bilen kan klare den faktiske belastning. Det betyder, at bilen skal kunne klare trailerens faktiske vægt (inkl. gods) på tilkoblingen (krogen).

Du skal også være opmærksom på, at vægtgrænsen afhænger af, om traileren er med eller uden bremser. Du finder oplysninger om vægtgrænsen for trailere med og uden bremser på din bils registreringsattest.

Hvilken type trailer må du køre med, når du har almindeligt kørekort til personbil?

Reglerne om, hvilken type trailer du må køre med, afhænger af, hvornår du har erhvervet dit kørekort.

Hvis dit B-kørekort er erhvervet efter maj 2009, må du køre med trailere på 750 kg eller under, hvis bilen er godkendt til det. Derudover må du køre med trailer, hvis summen af bilens tilladte totalvægt og trailerens tilladte totalvægt tilsammen ikke overstiger 3.500 kg.  Hvis dit B-kørekort er erhvervet før maj 2009, gælder der særlige regler. Her gælder i stedet følgende: Overstiger summen af den tilladte totalvægt ifølge bilens og trailerens registreringsattester 3.500 kg, og overstiger trailerens tilladte totalvægt samtidig 750 kg, skal du se på, hvad der er anført på bilens registreringsattest under “Påhængskøretøj med bremser”. Er denne vægtgrænse lavere end trailerens tilladte totalvægt, bruger man den og lægger den sammen med bilens totalvægt. Overstiger den sammenlagte vægt ikke 3.500 kg, kan du lovligt køre bilen med traileren med dit B-kørekort.

Du skal desuden være opmærksom på, at både bil og trailer altid skal være godkendt til synsfri sammenkobling, og at du skal medbringe registreringsattesterne eller kopi af dem under kørslen.

Demo

Forbered dig grundigt inden du lejer eller køber en Sprøjtespartel.dk trailer. De fleste køber vores specialbygget løsning, har ofte prøvet at leje den inden.

Men står du i en situation, hvor der er behov for et køb – så er der mulighed for at vi komme forbi dig på byggepladsen og giver en gratis demonstration af vores Sprøjtespartel.dk trailer.
Vi tilbyder demonstration uanset, om du er i overvejelse af leje eller køb.

Kontakt os allerede i dag for at booke din gratis demonstration.

How it´s made

Det siger vores kunder

“Vi har fået en medspiller i stedet for en modspiller, da vi havde meget problematik med at få fat i anlæg fra bl.a. Wagner direkte. Sprøjtespartel har gjort denne proces meget mere gnidningsfri, samtidig med at vi aldrig skal bekymre os om strømnedbrud, da maskinerne kører på benzin!”

FrederikMalermester fra 10Kanten

“Sprøjtespartel.dk har gjort vores liv på byggepladsen meget nemmere. Vi slipper for driftssvigt, vi har mindre slæbearbejde og generelt et bedre arbejdsmiljø.”

MattiasØkonomiansvarlig fra Viebke & Vest

“Hvis vi skal ordne 11 huse, kan vi ordne alle 11 huse med den 45 meter slange som er monteret i sprøjtespartel traileren, helt uden at vi skal flytte på traileren undervejs i arbejdet!”

LeonMalermester fra Syddansk Maler & Tømrerfirma
86

Vælger vores 

Serviceaftale

Når du køber en Sprøjtespartel.dk trailer, ønsker vi at kunne give dig den bedste service.

Vi har dygtige serviceteknikkere, der står klar til at hjælpe dig på vores serviceværksted i Karlslunde. Glem alt om store uforudsete regninger, du nøjes i stedet med et fast lavt beløb. Hvis du ønsker at vide mere om vores serviceaftale, er du velkommen til at kontakte os på  + 45 70 70 70 89 eller info@sproejtespartel.dk